Det er jo
lidt
spændende at
prøve
afløseren
for vores
480-er. Jeg
har godt nok
læst at
Volvo
insisterer
på at C30 er
afløseren
for P1800ES.
De er ikke
meget for at
gøre
opmærksom på
480-eren,
som aldrig
blev en
rigtig
Volvo-succes,
og især
nåede den
aldrig til
det meget
vigtige USA-
marked. I
det seneste
nummer af
det svenske
Classic
motor, nr. 2
2007,
skriver
Bengt
Sahlström i
indledningen:
”I nya C30
behöver man
inte vara
designer för
at känne
igen drag
från flydda
tider. Volvo
uppger helst
1800ES, men
nog er väl
likheten med
480ES större?”
Nå, men nu
kan man
altså købe
en C30 for
ca. 275.000
kr. hvilket
er noget
billigere
end 480-eren
var i 80- og
90-erne. Og
så kunne man
egentlig
have
forventet en
endnu lavere
pris, idet
den i
Sverige og
Tyskland er
prissat ca.
15.000 kr.
billigere
end S40. Det
skulle vel
give en
40-45.000
lavere pris
i Danmark,
men her er
den faktisk
kun ca.
17.000
billigere
end S40. Jeg
har ikke
indtryk af,
at det er
udstyrsforskelle,
der kan
forklare
det. Spørger
man
forhandlerne,
siger de
bare at
”sådan har
Volvo
prissat
den”.
For de
275.000 kr
får man så
en 1,6 l 100
HK motor,
aircondition,
elruder og
–spejle,
varme i
sæder,
fjernbetjent
centrallås,
ESP (DSTC
hos Volvo)
og armlæn
foran. For
14.000 kan
man få
metallak,
automatisk
klima,
ratfjernbetjening,
regnsensor
og
fartpilot.
Så for
290.000 kr.
har man
faktisk en
rigtig
lækkert
udstyret
C30.
Interessant
nok, har de
3 modeller
jeg har kørt
korte ture
i, alle
været
udstyret med
sportspakke,
som altså
giver en
hårdere
affjedring.
Jeg ved
ikke, om
Volvo er
utilfredse
med den
almindelige
affjedring,
men jeg har
ikke haft
mulighed for
at prøve én
uden
sportsaffjedring
hos Bilia i
Nærum eller
Tagensvej.
Det er en
behagelig
fornemmelse
at sætte sig
i sædet, der
støtter godt
til min
størrelse
(172 cm).
C30-eren er
12 cm højere
end
480-eren, så
man skal
ikke så
meget nedad
i sædet.
480-eren
kræver at du
holder dig i
god form!
Instrumentlayout
er moderne
uden spræl,
men
centerpanelet
er i alu i
de prøvede
udgaver,
hvilket er
nydeligt.
Min 480-er
ser ikke
moderne ud,
men de
vigtigste
greb
(ventilation
og radio) er
umiddelbart
tættere på
hånden. Men
C30 har også
kontakter i
rattet til
radio, og
det er klart
at
foretrække.
Der er flere
bekvemmeligheder
i den nye,
bl.a.
automatisk
klima, hvor
en
temperatur
angives som
ønsket, og
så holdes
den. Det er
cool!
Sædevarmen
har flere
trin, og kan
give meget
varme.
Infopanelet,
som var
meget
avanceret i
480-eren i
1980-erne er
ikke
standard i
C30, men
koster tre
tusind,
styres med
blinkerarmen
og vises
midt mellem
de to runde
instrumenter
med
speedometer
og
omdrejningstæller.
Der er dog
ikke
temperaturvisning
for
motorolie,
hvilket jeg
ser som en
stor fordel
i 480-eren,
hvor det
giver en god
mulighed for
at skåne
motoren så
længe olien
ikke er
varm.
Udsynet frem
er fint,
skråt bagud
er den
dårligere
end 480-eren
fordi
bagskærmen/sidelinjen
er så skrå,
så ruden
bliver smal
bagtil.
Sæderne i
bilen er
lagt ud som
i 480-eren
med 4
enkeltsæder,
og der er
meget fin
plads på
bagsæderne.
De er rykket
lidt længere
tilbage end
i 480-eren,
svarende til
at
akselafstanden
er 14 cm
større. I
C30 er
ryglænet dog
ikke
justerbart.
Motoren
startes med
plastnøglen!,
som
selvfølgelig
har
fjernbetjening
af dørlåse.
Motoren
høres næsten
ikke – og
har nærmer
vi os den
største
forskel til
480-eren –
lydniveauet.
Her er tale
om en
virkelig
lydsvag bil
– også ved
passage af
ujævnheder.
I 480-eren
er man ikke
i tvivl om
at motoren
er i gang,
plastmaterialerne
knirker lidt
mod hinanden
og bump i
vejen høres.
Lydanlægget,
med radio og
CD, har
således gode
vilkår og
spiller –
selv i
standardudførelsen
– virkelig
godt.
Om
køreegenskaberne
er bedre i
C30 har jeg
ikke kunnet
teste. Der
er
selvfølgelig
ESP, som kan
hjælpe mod
en
udskridning,
og det er jo
en klar
sikkerhedsgevinst.
C30 virker
meget præcis
i styringen
og bremserne
tager godt
fat. Men der
er ikke helt
den samme
kontante
føling med
vejen som
480-eren.
Det hænger
måske sammen
med at
vægten er
50% større!
Og at vejen
ikke høres
på samme
måde.
Har C30 så
et
klassiker-gen
i sig på
linje med
P1800 og
480-eren?
Det er svært
at spå om.
Udseendesmæssigt
adskiller
fronten sig
ikke fra
S40/V50,
mens
bagenden har
klassiker-gener.
Bilen bliver
nok ikke så
sjælden som
forgængerne.
Volvo har
gode chancer
for at få
solgt mange
i Europa. I
Tyskland er
den
præmieret
med ”det
gyldne rat”
af Autobild
og kåret til
bedste
udenlandske
mindre
mellemklassebil
af 100.000
læsere af
Auto, Motor
und Sport.
Artikel og
billeder:
Frits
Nielsen