V40

Volvo V40

Den nye V40 ser godt ud og er uden tvivl et godt bud i ”Golf”-klassen. Men prisen er i den høje ende af klassen med den billigste til 320.000 kr. Men det er jo mindre end hvad 480-eren kostede i 1986!

For den pris får man en veludstyret udgave med 1,6 liters diesel og 120 HK, automatisk klimaanlæg, fartpilot og fodgængerairbag.V40side_komp

Prisen ryger hurtigt op omkring 500.000 hvis man vil have digital instrumentering, bluetooth, automatgear, parkeringssensor inkl bakkamera, adaptiv fartpilot som holder afstand til forankørende.

Man kan indrette sig en behagelig kørestilling da førersædet er justerbart i alle retninger og støtter kroppen vældig godt. Sædet er dog lidt hårdt efter min mening! Passagersædet er ikke højdejusterbart som standard.

V40 er meget lydsvag med alle motorer. I dieseludgaverne er både vibrationer og støj dæmpet meget fint , så man kun mærker at det er en diesel ved at der er et vældig fint bundtræk. Det gælder selvfølgelig især D3 og D4 der er femcylindrede. Kørekomforten er høj med lavt støjniveau og en fast med behagelig affjedring. Instrumenteringen er flot og man bør vælge den digitale udgave, hvor man kan få vist 3 forskellige temaer, bl.a. med digitalt hastighedsvisning.

Bagsædepladsen er bedst for 2, da det ikke er særlig bredt. Højden er OK hvis man ikke er længere end 185. Bagagerummet er pænt stort med 335 liter, og kan jo udvides ved at lægge sæderne ned.

Dårligt udsyn skråt bagudV40bag_komp

Bilens største svaghed er udsynet skråt bagud, f.eks. til cyklister. Det er nærmest katastrofalt! Bakkamera er med i en 12000 krs startpakke, og det forstår man godt for udsynet ud af baggruden er yderst begrænset.

 

Hård konkurrence

Volvo er i skarp konkurrence med Audi A4, BMW 1-er og Mercedes A, samt ikke mindst den nye Golf, der fås fra 210.000 kr. Til og med november er der i 2013 solgt 632 stk i DK V40.  Det bliver spændende at følge om V40 kan holde Volvo i gang. Der har været skrevet i svensk motorpresse om nedskrivning af forventningerne, Volvo har solgt 10 % færre biler i 2012 ift 2011.

Tekst og billeder:
Frits